Arrangementer
Læs mere om arrangementerne:
> Musik og billedkunst i Marcel Prousts univers
> Musikalske landskaber
> En fortælling om Marie Krøyer
> Realisme og symbolisme i kunsten
> Mozart og rokokoen
> De musikalske strukturer i den tidlige modernistiske kunst
> Mikalojus Konstantinas Čiurlionis: Maler og komponist
> Michelangelos digte og tegninger
Musik og billedkunst i Marcel Prousts univers
Forfatteren Marcel Proust talte mange af tidens billedkunstnere og komponister blandt sine venner, og han beskriver i sin store roman På sporet af den tabte tid med en helt ekstraordinær indføling og viden kunst, der eksisterer i verden. Herudover taler han indsigtsfuldt om kunst helt generelt. I den tidlige essaysamling Glæder og Dage har han desuden skrevet otte digte med titlen Portrætter af Malere og Musikere, hvori han skildrer komponisterne Mozart, Gluck, Schumann og Chopin og malerne Watteau, Van Dyck, Albert Cuyp og Paulus Potter.
Foredraget inkluderer oplæsning af udvalgte steder i værk og breve og akkompagneres på power point af de malerier, som Proust – ofte med stor humoristisk sans – beskriver. Desuden opføres sange af de komponister, han kendte og holdt af: Reynaldo Hahn, Gabriel Fauré, Camille Saint-Saëns, César Franck og Claude Debussy. Foredraget tilbydes på både dansk og fransk.
Foredrag/koncert i samarbejde med pianisten Tove Lønskov.
Nordiske stemninger i musik og billedkunst
Der tales ofte om en særlig "nordisk tone" inden for både musik og billedkunst. Har dette udsagn noget på sig og i givet fald: hvori består denne nordiske tone? Kan den beskrives, eller kan man i det mindste komme begrebet nærmere ved at studere de enkelte kunstværker? Giver det overhovedet mening at tale om noget fælles-nordisk? Hvis man vil beskrive en særlig nordisk karakter, anvendes ofte ord som naturfølelse, alvor, stilhed og længsel, og det er da også i høj grad naturen og lyset, der forbindes med det specifikt nordiske (lyse nætter, lange, mørke vintre, nordlys, hav og fjord, bølgende marker, øde vidder og dunkle fyrreskove). På trods af forskellene landene imellem er der dybe geografiske, historiske og kulturelle karakteristika, der forener os her i Norden, og det kommer til udtryk i kunsten hos forfattere, malere og komponister.
Det siger sig selv, at man kan beskrive det nordiske landskab og lys visuelt i billedkunsten, (Skagensmalerne, Strindbergs vilde havmalerier), men giver det mening inden for musikken? Ikke desto mindre er vi jo ikke i tvivl om, at Carl Nielsens musik udtrykker sig på "fynsk", at Griegs Slåtter har en norsk tone, at Hugo Alfvéns Midsommarvaka skildrer de lyse svenske nætters trolderi, og at Sibelius' mørke alvor stammer fra de dybe finske skove, men kan man tale om "danskhed" og "finskhed" i f.eks. Per Nørgaards eller Kaija Saariahos musik? En nordisk tone udkrystalliseres i sidste halvdel af det 20. årh. måske især inden for jazzen hos Jan Johansson, Jan Garbarek, Lars Gullin m.fl. med brugen af folkemusik, af "blå" toner og svævende tonalitet.
Foredrag/koncert/billeder i samarbejde med pianisten Tove Lønskov eller Storstrøms Kammerensemble. Foredraget kan også kombineres med musik afspillet på CD.
H.C. Andersen i krydsfeltet mellem musik og billedkunst
Når man fordyber sig i H.C. Andersens romaner og rejseskildringer, går det for alvor op for én, i hvor høj grad digteren benytter sig af både maleri og musik i sine beskrivelser, og han betegner rent faktisk ofte sig selv som maler. Han henviser desuden igen og igen til kunstværker, han har set på sine rejser. I dette foredrag vises kunstværkerne på power point under oplæsning af de afsnit i bøgerne, hvori han beskriver dem, og indimellem opføres sange til Andersens digte af C.E.F. Weyse, Niels W. Gade, Carl Nielsen, Edvard Grieg, Henrik Rung, J. C. Gebauer, Egil Harder og Knud Vad Thomsen.
Foredrag/koncert i samarbejde med guitarist Kristian Buhl-Mortensen eller pianist Tove Lønskov.
Kvinder i musik og billedkunst - Kvindelige komponister og billedkunstnere igennem 400 år, 1550-1950
Det svage køn er blevet stærkt og i stand til at imødegå de tidligere så uovervindelige forhindringer, men det er vigtigt at gøre sig klart, at vi som frie kvindelige kunstnere står på ryggen af de enestående kvinder, som gennem århundreder har kæmpet en ensom kamp op ad bakke, for at vi kunne komme så langt. Derfor fortæller jeg deres historie, viser deres billeder og synger deres sange.
Der bliver opført musik af komponisterne Leonora Orsini, Barbara Strozzi, Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerre, Dronning Marie-Antoinette, Luise Reichardt, Fanny Hensel-Mendelssohn, Emma Hartmann og Felicitas Kuckuck og vist billeder af Sofonisba Anguissola, Lavinia Fontana, Artemisia Gentileschi, Rosalba Carriera, Élisabeth Vigée-Lebrun, Rose-Adélaide Ducreux, Camille Claudel, Asta Nørregaard, Marie Krøyer, Anna Ancher, Helene Schjerfbeck, Franciska Clausen, Suzanne Valadon og Louise Bourgeois.
Foredrag/koncert i samarbejde med cembalist Karen Englund
Musikkens betydning for sjæl, sind og krop, især hos ældre mennesker
Med udgangspunkt i et kort historisk tilbageblik på antikkens og renæssancens syn på musikkens indflydelse på menneskets sind kombineres et foredrag om forskellige aspekter af musikterapi, musikkens beroligende indvirkning på ældre mennesker og en kritisk stillingtagen til den såkaldte Mozart-effekt med akkompagnerende eksempler på billedkunst (Michelangelo, Orazio og Artemisia Gentileschi, Vermeer, Giorgione, Caravaggio, Paul Klee, Turner, L.A. Ring, Goya) og musik (Bartolomeo Tromboncino, Henry Purcell, Thomas Campian, John Dowland, Mozart, Carl Nielsen, Federico Garcia Lorca).
Foredrag/koncert i samarbejde med lutenist og guitarist Kristian Buhl-Mortensen
Musikalske landskaber: Naturskildringer i musik og billedkunst
Lydmaleri i musikken: efterligninger af fuglestemmer, bækkens rislen, storm, lyn og torden. Komponisten som ”landskabsmaler”. ”Pastoraler” i musik og maleri. Koncertdelen indeholder både instrumentale og vokale pastoraler.
Dette kan kombineres med et foredrag om Harald Leth, som var en dansk fornyer af landskabsmaleriet og dertil dybt inspireret af musik.
Foredrag/koncert i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble.
En fortælling om Marie Krøyer – om kunsten, musikken og kærligheden i hendes liv, akkompagneret af nordiske romancer fra tiden.
Kvindens stilling i kunsten i slutningen af 1800-tallet. Marie Krøyers kamp for sin egen kunst i ægteskaberne med tidens giganter, maleren P.S. Krøyer og komponisten Hugo Alfvén, illustreret bl.a. med sangcyklussen
”Marias Sånger”, skrevet af Alfvén i 1908 efter mødet med Marie Krøyer, til tekster fra Emil Aarestrups ”Erotiske Situationer”.
Foredrag/koncert.
Realisme og symbolisme i kunsten – L.A. Ring
Der var i den sidste tredjedel af 1800-tallet en stræben efter at give
en så sand og troværdig skildring af det sete som muligt. Man valgte derfor at kalde den stil, der dominerede kunsten i denne periode for
realismen. Man ville betone det lokale og øjeblikket, og man ville skildre menneskene som en naturlig del af deres miljø. Symbolisterne ønskede at skabe en syntese, hvor form og indhold smeltede sammen. Ofte løber realismen og symbolismen sammen. Når en maler vil male tingene “som de er”, bliver de af og til symbolske.
L.A. Ring og Carl Nielsen skildrer begge små intime øjeblikke i
dagligdagen, nære landlige ting, kaglen i hønsegården, det enkle, folkelige liv, dog altid fra skæve, originale og overraskende synsvinkler. Symbolisme og realisme går op i en højere enhed.
Foredrag/koncert i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble.
Mozart og rokokoen
Hvordan passer den sublime afklarethed, der kendetegner så megen af Mozarts musik, ind i det, der inden for billedkunsten kaldes rokokoens tidsalder?
En fortælling om Mozarts liv og værk sammenstillet med billeder af Giambattista og Giandomenico Tiepolo, Jean-Antoine Watteau,
Jean-Baptiste Siméon Chardin, Pietro Longhi, Francois Boucher. Undervejs
illustreres med arier og/eller Lieder og kammermusik af Mozart.
Foredrag/koncert i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble.
De musikalske strukturer i den tidlige modernistiske kunst
Det første abstrakte maleri blev skabt, da Wassily Kandinsky i 1911 overværede en koncert med Arnold Schönbergs musik. Den frigørelse af tonaliteten, der åbenbaredes for hans ører, ville han overføre til
maleriet i form af frigørelse af farver og former.
Kandinsky i brev til Schönberg af 18. januar 1911: ”I Deres værker praktiserer de noget, som jeg længe har længtes efter, om end kun vagt formuleret. De individuelle deles indre liv i Deres kompositioner er netop, hvad jeg også er ved at forsøge at finde på maleriets felt.”
Paul Klee drømte om at skabe en syntese af musik og billedkunst i et ”polyfont maleri”. Robert Delaunay ville finde ”farvernes bevægelse” og male Bach-inspirerede ”farvefugaer”. František Kupka betegnede sig selv som ”farvesymfoniker” og malede abstrakte fugaer.
Kubisterne Picasso og Braque, futuristerne Balla og Russolo, ”De Stijl”, Mondrian, samt de danske kunstnere Scharff, Weie og Lundstrøm – alle beskæftigede de sig med musikkens mulige indflydelse, farven som klang, rytmen i billedet, det kontrapunktiske, orkestrering af rum, det abstrakte, maleriet som ikke-sproglig ”sang”. Musik i rum/maleri i tid – et paradoks?
Foredrag med billeder. Foredraget kan sammenstilles med musik
fra tiden af f.eks. Stravinsky, Schönberg og Webern.
Mikalojus Konstantinas Čiurlionis. Maler og komponist
Hvordan lyder maleri? Kan man udtrykke farver i musik? Den litauiske komponist og maler M.K. Čiurlionis forsøgte i sit korte liv (1875 – 1911) at overskride grænserne mellem musik og billedkunst.
Han er specielt interessant, fordi han er et af de eneste eksempler på en kunstner, der har den professionelle tilgang til begge kunstarter. Han forsøgte i sine billeder, som ofte har musikalske titler, at komponere, bygge harmonier op med farvetoner, visualisere rum gennem rytmiske strukturer og dermed skabe en polyfon sammenvævning af musikalsk tid og rum.
Čiurlionis interesserede sig levende for den enkle, folkelige kunst fra Litauen og indsamlede folkemelodier, som han harmoniserede og arrangerede for kor. Disse melodier udtrykte efter hans mening den vemodige, litauiske folkesjæl og var som ”den evige bevægelse af havets bølger”.
Fortællingen om Čiurlionis illustreres dels med et rigt udvalg af hans billeder, dels med sange og klavermusik af ham selv og ved at trække paralleller til den musik, der komponeredes i Europa på dette tidspunkt, i Danmark, Østrig og Rusland.
Foredrag/koncert i samarbejde med Storstrøms Kammerensemble.
Michelangelos digte og tegninger
Michelangelo Buonarroti (1475 – 1564) var en polyfon sjæl. Han stræbte hele livet efter, inden for skulptur, maleri, arkitektur, tegning og poesi, kunstnerisk at udforske alle livets facetter, og ofte går tegnekunst og poesi op i en højere enhed, især i forbindelse med forholdet til den unge romer Tommaso de’ Cavalieri.
Kunst, kærlighed, liv og religion hænger hos Michelangelo nøje sammen og synes at vokse frem af de samme menneskelige rødder. Overalt i hans kunstneriske univers belyser den ene kunstform den anden, og han søger inden for hvert enkelt felt uophørligt efter det unikke og autentiske udtryk for menneskelig lidenskab og lidelse.
Foredrag og billeder akkompagneres af sange fra tiden, bl.a. Bartolomeo Tromboncinos ”Come àro dunque ardire” til et digt af Michhelangelo, med lutakkompagnement af Fredrik Bock eller Kristian Buhl-Mortensen.